Discipliner

Farum Skytteforening tilbyder træning og konkurrencedeltagelse i forskellige discipliner inden for pistolskydning.

Nedenfor er en meget kort beskrivelse af de discipliner, som kan tilbydes i øjeblikket. Andre discipliner tages gerne op, såfremt der er tilstrækkelig tilslutning til dette.

15 m pistol (voksne)
Der skydes frit stående med enhåndsfatning.
Der afgives 30 gældende skud mod skive M32.
Skydetiden er 45 minutter inkl.. prøveskud.
Der må afgives et ubegrænset antal prøveskud forud for skydningen.

Tjenestepistol (voksne)
Skytten skal i Tjenestepistol skyde præcisionsskydning samt genlade sit våben, - begge dele indenfor begrænset tid.
Skytten med de fleste points vinder. Skydestillingen er fritstående, en- eller tohåndsfatning efter ønske.
Udgangsstilling indtil skiverne vender frem min. 45 grader fra vandret.
Første serie er "duel" hvor der afgives 1 skud i to skiver over hinanden inden for 3 sekunder. Efter 6. skud skal der skiftes magasin.
Anden serie er "tempo" hvor skytten på 15 sekunder skal afgive 1 skud i 2x5 skiver over hinanden. Efter 5. skud skal der skiftes magasin.
Det afgives 30 skud i hver serie.

Her et par fotos fra disciplinen "Tjenesteskydning".

  

 


Terrænskydning, pistol (voksne)
Terrænskydning, der i sagens natur foregår udendørs, forekommer i mange forskellige varianter. Fælles for dem alle er, at der på cirka 8 forskellige stationer (skydebaner) skal afgives 5 skud mod typisk 3 til 5 mål. Målene er hver især synlige i et bestemt tidsrum og de befinder sig ofte på forskellige afstande.
Sædvanligvis har man 8, 10 eller 12 sekunder til at afgive de 5 skud, og skydestillingen er enten liggende, lavt knælende, højt knælende eller stående.
Terrænskydningerne foregår i weekenderne i perioden februar til okt

Vi starter øvelserskydningerne til årets kommende terrænskydninger efter endt sæson og der skydes typisk hver onsdag startende fra "se klubaften". Da vi har flere muligheder for at træne på hhv. eget vendeanlæg nede i klubben eller på Hanebjerg skyttecenter, er det en god ide at kontakte pistolformanden eller kassereren, såfremt man er interesseret i at deltage.

Her er fotos fra disciplinen "Sekundskydning" og lidt terrænskydning.

      

 

IPSC 

En del FSF medlemmer har IPSC licens og deltager jævnligt i stævner. Se nærmere om IPSC her:

http://www.dsf.dk/discipliner/ipsc 

  

Steel Challenge

IPSC skytterne skyder også jævnligt Steel Challenge. Se nærmere om denne disciplin her:

http://www.dsf.dk/discipliner/steel-challenge